AFLYST PGA CORONA :( Julehygge på havnen fredag d. 17. december kl. 17-19
I anledning af den søde juletid har vi besluttet at se om vi kan samles om en lille julehyggestund på havnen, fredag den 17. december kl. 17-19. Der vil være en madbod, hvor der kan købes lidt julelækkerier og andet spiseligt, og så kan det være at der bliver en sejlende overraskelse til børnene :-)
Alle er velkommen, fra bådelauget såvel som fra øen i øvrigt, og man er velkommen til at sprede (jule)budskabet. Vi håber at mange har lyst til at være med, så vel mødt og glædelig jul.
Alle er velkommen, fra bådelauget såvel som fra øen i øvrigt, og man er velkommen til at sprede (jule)budskabet. Vi håber at mange har lyst til at være med, så vel mødt og glædelig jul.
Arbejdsdag på havnen søndag d. 28. november kl. 9-12
I forbindelse med at vi skal have etableret ny badebro, skal vi have demonteret den gamle så vi kan få banket nye pæle i så snart der byder sig en lejlighed til det med ordentligt vejr. Det er et relativt hurtigt arbejde (regner vi med), særligt hvis vi er nogle stykker til at tage fat. Så kom frisk, og giv en hånd med!
Vi tager standeren ned!
Nu er sæsonen ved at være på hæld, og i den anledning synes vi at det kunne være hyggeligt lige at samles, og i fællesskab hale standeren ned, få en sludder og en øl/vand.
Dette vil foregå Lørdag den 6/11 kl. 13.00 på havnen. Vi håber at se en masse sejlere, og havnefolk til en forhåbentlig hyggelig markering af vinterens komme.
Dette vil foregå Lørdag den 6/11 kl. 13.00 på havnen. Vi håber at se en masse sejlere, og havnefolk til en forhåbentlig hyggelig markering af vinterens komme.
Vi har fået støtte til ny badebro
Det er med stor glæde at vi ved Lokalrådet Sydtåsinges borgermøde medio oktober kunne konstatere at der var overvældende opbakning til en ny badebro på Vemmenæs Havn. Vi lå nummer 1 ved afstemningen om uddeling af midlerne i borgerbudgettet for 2020, og er således blevet tildelt de ansøgte 50.000 kr.
Vi er glade og stolte, og ikke mindst taknemmelige for den opbakning fra lokalmiljøet, og for den betydningsfulde rolle havnen spiller for de gode folk på Sydtåsinge. Tak, tak, og atter tak :-)
Vi glæder os til at komme i gang med byggearbejdet.

|
|